Forlaget Thorup

Ekspropriation ses i forbindelse med bygning af nye togbaner

Siden den industrielle revolution er udviklingen gået hurtigt. Dette gælder på flere punkter, men lad os se på nogle af de største ændringer, dette har medført for vores samfund i hverdagen. Før industrialiseringen arbejdede langt de fleste danskere som en form for manuel arbejdskraft. Dette var tiden før dampmaskinen, der fandtes ikke jernbaner eller biler og bønderne fragtede med hestevognen deres varer langs landevejene ind til markederne i de større byer. Dette kom dog til at ændre sig i takt med udviklingen af maskiner og motorer. Den dag i dag har mange af de danske landeveje bibeholdt deres navn, men det er ikke længere hestevogne, der bruges til transport, men biler og toge. Der er siden den industrielle revolution løbende blevet anlagt nye veje og jernbaner og dette har medført nogle konsekvenser. En af disse konsekvenser er, at der nogle gange må ryddes et område for at anlægge den nye transportsti. Det er ikke altid muligt at lave en sådan rute, uden at denne går over noget privat ejendom. I Danmark har vi den private ejendomsret skrevet ind i Grundloven, så hvad kan staten gøre, hvis de ønsker at lægge nye togspor på en privat ejendom?

Vi kan tage et fiktivt scenarie og se på, hvordan det typisk ville foregå. Lad os sige, at staten ønsker at bygge en togforbindelse mellem Ringsted, Slagelse og Holbæk. Dette er relativt tætbefolkede byer og det er ikke muligt, at anlægge nye togspor, uden at disse går igennem nogle private ejendomme. Staten kan her benytte sig af ekspropriation. Dette er et indgreb i den private ejendomsret og sker efter helt klare og fastlagte regler på grund af dens store betydning for de personer, hvis ejendom bliver eksproprieret. Det betyder kort sagt, at de bliver købt ud af deres grund/hus ved tvang.

Ekspropriation er kort sagt et indgreb i den private ejendomsret

Som sagt kan hus-/grundejere blive tvunget ud af deres hjem. Dette sker selvfølgelig med en kompensation og der ligger meget faste regler for dette. Typisk vil personen blive kompenseret med et beløb, der ligger på, hvad huset eller grunden er værd på ejendomsmarkedet. Det er nok de færreste som ønsker at sælge deres ejendom til staten ved tvang og lad os vende tilbage til vores fiktive scenarie i Ringsted, Slagelse og Holbæk og sige, at der er én grund i hver by, som skal afstås ved tvang. I både Ringsted og Slagelse forsøger de to familier allerede, at sælge deres huse og de er derfor fuldt tilfredse med, at staten derfor går ind og “køber” det af dem. Herved sparer de penge på ejendomsmægler og de sparer tid på at finde en køber. Den tredje familie i Holbæk er dog ikke lige så glad for at skulle flytte. De bor nemlig i det hus, som har været i familien igennem flere generationer og der er en enorm affektionsværdi tilknyttet grunden. Selvom de får penge for, hvad huset er værd på markedet, så kan det slet ikke gøres op i den egentlige værdi, det har for dem.