Idéen om det perfekte familieliv er noget der tiltaler alle, og ikke nok med det, så er hele vores samfund bygget op omkring den klassiske familiekonstruktion med far, mor og børn. Forældre får børnepenge så de har råd til at købe de nødvendige fornødenheder til dem selv og børnene, vi opretter skoler, daginstitutioner og pasningstilbud som svarer til forældrenes arbejdstider, men det er de færreste steder som holder åbent uden om den klassiske otte-til-sektsten-tid. Der er nemlig en forventning om at forældrene har styr på deres liv, både arbejdsmæssigt og i privaten, at de kommer og henter deres børn til tiden og at de kan give dem al den omsorg og kærlighed som de behøver. Vi ser nemlig familielivet som kernen for en god opvækst, og samfundet vil gå langt for at forsøge at bevare denne konstruktion – på grund af, at vi ser det som barnets bedste. Derfor er der ved alle kommuner ansat specialpædagoger og socialarbejdere hvis arbejde det er at holde øje med børns trivsel og forsøge at komme til rods af problemerne hvis der er nogle børn som viser tegn på ikke at have det godt. Blot fordi en familie har konflikter er det dog langt fra sikkert, at barnet bliver fjernet – tværtimod. Ofte vil man forsøge næsten alt andet før man splitter en familie op, og dette er oftest rigtigt godt, men nogle gange kan det også være et problem. For der kan være en tendens til at man er så fokuseret på at bevare en familie, at man glemmer hvad der egentlig er bedst for barnet. For dette bedste kan nemlig nogen gange være et opholdssted væk fra forældrene.
På et opholdssted for unge kan man få den omsorg og nærhed som man ikke oplevede i familien
Selvom ordet opholdssted er et fyord for mange, så er det slet ikke altid en dårlig ting. Mange opholdssteder for unge er skabt til at akkommodere unge som har haft store problemer derhjemme og af den ene eller den anden grund har brug for at komme væk. I stedet for at blive i en dysfunktionel familiesituation og blive mere og mere vred og frustreret får barnet eller teenageren her chancen for at starte på en frisk med nye relationer og nye rammer. Måske kommer en af de unge fra et hjem hvor forældrene har haft meget lidt overskud og hvor der derfor ikke har været nogen regler som de kunne rette sig efter. Dette resulterede måske i uregerlig opførsel fra barnets side, men dette kan der blive rettet op på når han eller hun kommer til et opholdssted hvor en række ansvarspersoner sætter nogle regler og rutiner som alle skal følge. På sådanne steder vil der blive taget god hånd om alle og lagt mærke til hver enkelt særlige behov, noget som forældrene måske ikke altid magter at gøre derhjemme.
Skriv et svar